|
Haletudser - Plask og Leg Vandtilvænnings hold for børn i alderen 4år +. Forudsætninger: Intro hold for de ikke vandtilvænnede børn, der ikke kan få hovedet under vand og ikke er begejstret for plask og sprøjt. Crawl og rygcrawl påbegyndes i det små. Børnene svømmer med bælter og/eller vinger. Der er både en træner på kanten og 1-2 i vandet. Bemærk at der også er Haletudse hold med ledsager/forældre. (H1 + H8)
Guldfisk Vand tilvænnede børn i alderen 5-9 år. Guldfisken er begynder holdet for børn, der er trygge ved vandet. dvs. de kan bevæge sig frit og kan få hovedet under vand ved hop fra kanten. Gerne en stor vandhund som ikke kan lade være med at dykke, hoppe og sprøjte med vand. Flydehjælpemidler vil blive benyttet - slanger og svømmeplader vil i løbet af sæsonen erstatte eventuelle bælter i det omfang det er muligt. Størstedelen af undervisningen er baseret på vandtilvænningsøvelser, herunder diverse lege. Børnene på dette hold bruger ikke vinger, men flere bruger stadig bælter.
Søløver Let øvede børn i alderen 6-10 år. Børnene kan svømme ryg og crawl grov motorisk. Der skal kunnes svømmes 1 hel bane ad gangen. De svømmer rygcrawl- og crawl ben med flyderedskaber, puster ud under vandet, dykker samt springer i vandet fra kanten. Forskellige hjælpemidler kan tages i brug – dog ingen bælter. Der undervises i de fire stilarter (crawl, rygcrawl, bryst og fly) samtidig med at tilvænningsøvelser og lege fortsætter.
Delfiner Øvede børn i alderen 8-12 år. Børnene skal være i stand til at svømme 2 forskellige stilarter, fx crawl og ryg, Samt være i stand til at svømme bane efter bane uden at have behov for at holde pause (min. 200 m) og samtidig kan opretholde teknikken, så man kan se hvilken stilart der svømmes i. Der er ingen krav til teknikken andet end at man kan genkende hvilken svømmeart der svømmes i crawl, ryg eller bryst. Undervisningen er baseret på en forbedring af tidligere indlærte svømmearter, startspring, vendinger og livredning.
Hajer Meget øvede børn i alderen 8-14. Børnene skal være i stand til at svømme 2 x 50m crawl og rygcrawl samt 25m brystsvømning uden hjælpemidler og uden pause. Der arbejdes videre med teknik, koordinering, startspring, vendinger og livredning. Endvidere skal de kunne dykke ned på bunden af det dybe samt lave hovedspring.
Haj Deluxe Hold for børn fra 14 år + Børnene skal svære gode svømmere og helst mestre crawl, ryg og bryst. I undervisningen vil der ud over forbedring af svømmeteknik indgå aktiviteter såsom boldspil, udspring, konditionstræning, livredning, samt alternative lege og socialt samvær
|